Mobil automation

Pagaard Automation er din partner, når det gælder komplekse kontrolfunktioner i køretøjer og mobile maskiner, der udsættes for ekstreme påvirkninger som høje/lave drifttemperaturer, fugt, slam, støv, stød og vibrationer. Det kan f.eks. være landbrugs- og entreprenørmaskiner, kranvogne, lastbiler, asfaltudlæggere eller vandingsmaskiner.

Vi har mange års erfaring med PLC-styringer og komponenter fra ifm electronic, der er meget robuste og driftsikre og derfor velegnede til mobile løsninger, men vi anvender også komponenter fra andre anerkendte leverandører. Det samme gælder tilbehørskomponenter som decentrale I/O-moduler, sensorer og komponenter til diagnose og service. 

Pagaard Automation er eksperter i programmering af mobile controllere og tilbyder blandt andet fuld overvågning af alle ind- og udgange og skræddersyet diagnosticeringssoftware, der hurtigt finder fejlen.

De mobile controllers kan programmeres frit, har konfigurerbare ind- og udgange og CAN-interfaces med CANopen- og SAE J1939-protokol. 

adw


Ny mobil controller

 

awd

Den mobile verden byder på mange udfordringer. De nyeste mobile controllere er konstrueret til at modstå store temperaturudsving, heftige vibrationer og stærkt varierende spændingsniveauer. 
De mange konfigurerbare ind- og udgangskanaler gør dem ideelle til komplekse kontrolfunktioner i køretøjer og mobile maskiner. Med flere CAN-interfaces kan der både kommunikeres med J1939 motorstyring, de nyeste hydrauliske ventiler og et væld af sensorer, displays og relæmoduler for blot at nævne nogle af de mange muligheder. Med fuld overvågning af alle ind- og udgange og en skræddersyet diagnosticeringssoftware kan eventuelle fejl hurtigt afhjælpes, så nedetiden minimeres.