Automatikløsninger til optimering af produktionsanlæg
Pagaard Automation har leveret automatikløsninger til industrien siden 1998. Vi samarbejder med maskinbyggeren, når der er brug for at optimere og automatisere produktionen. Det kan enten være en maskine, der skal hjælpe et menneske i produktionen med at nedbringe takt-tiden, eller det kan være en maskine, der helt skal overtage en menneskelig funktion, der enten er for tidskrævende eller nedslidende.
Vi har mange års erfaring i at rådgive vores kunder i at vælge den bedste løsning til den bedst mulige pris, og så er vi rigtig dygtige til at tilpasse optimeringsløsningerne til virksomhedens eksisterende automationsløsninger.
Avanceret programmering af specialmaskine
Eksempel på implementering og integration af en automationsløsning til en fugemaskine. Fugemaskinen er programmeret til at kommunikere med en server, der styrer en række selvkørende robotter, der leverer produktionsemner i forskellige størrelser til maskinen. Fugemaskinens startpunkt og rute defineres ud fra koordinaterne på emnet, der varierer efter størrelsen og præcisionen af afleveringen. Herudover bruges der plasma til at rengøre emnet, før fugen lægges på. Det er med til at sikre en bedre hæftning.
Hvis der bliver registreret en fejl under kørslen, får robotten besked fra serveren om, at processen er fejlet. Robotten omdirigeres, så den kører emnet hen i en fejlstation, hvor fejlen bliver repareret manuelt.